PowerPoint

Fra Holstebro HTX Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Fil:Powerpoint logo.jpg
PowerPoint 2007 logo

PowerPoint er et program, som bruges til at lave dias præsentationer, som man kan bruge i sine fremlæggelser af diverse ting. Programmet er udvilket af Microsoft, og er en del af deres Office pakke.

Fordele ved at bruge programmet

  • At bruge et dias show til at præsentere dit emne, får du et bedre overblik over de ting du har med. På denne måde får du mere mulighed for at planlægge din fremlæggelse på en ordentlig måde. Dette giver en bedre sammenhæng i hele din præsentation.
  • Din præsentation bliver mere levende. De stikord du bruger i dit dias show gør at du ikke kommer til at læse op, men i stedet snakker med dine egne ord. Du kan også nemt vise diagrammer, skemaer og billeder. Dette er mere praktisk end at skulle til at tegne noget på tavlen under fremlæggelsen, eller til at dele papirer rundt.
  • Din fremlæggelse bliver meget mere interessant for dem som lytter til din præsentation.

Fanen Startside

Når man vil til at lave et nyt diasshow, så skal man sådan set bare åbne programmet. Der er i forvejen en forside hvor man kan skrive overskrift osv. På billedet herunder, kan du se hvordan det ser ud, når man starter programmet.

Fil:Startside.JPG

Opgaveruderne

Fanen "startside" er den der er vist på billedet ovenover. Hvis man kigger i toppen, under der hvor man vælger faner, kan man se at der er en del opgaveruder, hvori hver især har forskellige egenskaber. Der er et billede herunder der viser hvordan det ser ud.

Fil:Startsideopgave.JPG

Udklipsholder: Denne opgaverude er placeret længst til venstre. Her er der mulighed for at indsætte ting, klippe, kopiere samt en formatpensel.

Dias: I denne opgaverude kan du arbejde med selve dias opsætningen. Der er mulighed for at ændre layout, nulstille layoutet tilbage til det standard defineret og slette hele dias. Den største knap i denne opgaverude bruges til at indsætte nye dias i sin præsentation. Man kan også ændre sidelayoutet for ens slides ved at gå ud i venstrekolonne og højre klikker på den side man vil ændre layouttet på. Her går man så under "Layout" og man kan så vælge hvilken sideopsætning ens slide skal have. Billeder herunder viser hvordan man finder det.

Fil:Sidelayout powerpoint.jpg

Skrifttype: Denne opgaverude arbejder med skriften i dias showet. Øverst er der skrifttyper. Der er rigtig mange at vælge imellem. Afhængigt af hvad dit budskab og emne er, kan man finde en skrifttype der passer godt sammen med det, og giver et bedre udseende på dine dias. Ved siden af kan man vælge skriftstørrelse. Der er også mulighed for at lave om på sin tekst på den måde, at man kan skrive det med fed,gennemstreget, tekstskygge, kursiv og understreget skrift. Man kan også ændre afstanden mellem bogstaver, og ændre farven på den tekst man nu skriver.

Afsnit: I denne opgaverude kan man ændre opsætningen på teksten. Man kan opstille tekst i punktform, ændre linjeafstand, roterer teksten og justerer placeringen i dokumentet. Man kan også konverterer tekst til SmartArt grafik.

Tegning: Denne opgaverude kan bruges til at indsætte figurer og tegninger ind i dias showet. Du kan f.eks. lave pile og tekstbokse. Man kan også ændre farven på disse ting, og lave andre sjove ting ved dem. For at nævne en ting, kan man f.eks. tilføje skygge inde i sine figurer.

Redigering: Denne opgaverude kan bruges til at finde specifikke steder i sin tekst. Man kan søge på nogle ord, og så se hvor de er. Man kan også erstatte bestemte ord med et andet i hele diasshowet på en gang. Dette er specielt nyttigt, hvis man har lavet den samme fejl flere gange i dias showet.

Fanen Indsæt

Som navnet antyder, er det denne fane man bruger til at indsætte forskellige ting ind i sit diasshow.

Herunder kan du se et billede af hvordan fanen visuelt ser ud.

Fil:Indsat.JPG

De forskellige opgaveruder kan selvfølgelig bruges til forskellige ting. Herunder vil jeg forklare dem.

Tabeller: I denne opgaverude kan man indsætte en tabel i sit diasshow. For at gøre dette trykker man på ikonet og vælger så hvor stor den skal være.

Illustrationer: Denne opgaverude bruges til at indsætte objekter ind i dit diasshow. Du kan indsætte billeder, multimedieklip, oprette fotoalbum, indsætte figurer (pile, tekstbokse osv.), diagrammer og SmartArt grafik.

Kæder: Denne opgaverude lader dig enten lave et hyperlink til en hjemmeside, billede, program eller lignende. Man kan også tildele en handling til objekter, for at bestemme hvad der skal ske, når man trykker på, eller bevæger musen over. Dette kunne f.eks. bruges til at lave knapper der får dig bestemte steder hen i dias showet.

Tekst: I denne opgaverude kan man, som navnet antyder, arbejde lidt med teksten i dias showet. Her kan man indsætte tekstbokse, lave sidehoved og sidefod, indsætte diasnummer, indsætte dato samt lidt andre ting.

Medieklip: I denne opgaverude kan du indsætte film og/eller lyd til dit dias show. Kan give lidt mere liv til præsentationen.

Fanen design

Denne fane er så den man bruge til at ændrer på det visuelle i dias showet. Billedet herunder viser hvordan fanen ser ud. Der er her 3 opgaveruder.

Fil:Design powerpoint.jpg

Sideopsætning: Denne opgaverude kan bruges til at ændrer på selve opsætningen af dias showet. En af de ting man kan ændre på, er om diaset skal ligge ned eller stå op. Standard for dette er liggende i PowerPoint.

Temaer: I denne opgaverude kan man ændrer på temaet på ens dias show. Der er en række temaer man kan vælge imellem alt efter behov. Det tema man vælger har indflydelse på udseendet på alle sine dias. I videoen kan du se eksempel på brugen af dette. I denne opgaverude kan man også ændre på farvesammensætningen der bruges i disse temaer, hvilken skrifttype der bruges samt effekterne.

Baggrund: Denne opgaverude har 2 funktioner. Den ene af dem er at man kan skjule baggrundsgrafik i dias showet. Den anden er at man kan skifte baggrundstypografier, hvilket også er at ændre på den farvesammensætning der er i ens præsentation.

Tutorial video af Fanen Design

Fanen Animationer

Denne fane giver dig mulighed for at skabe en mere levende præsentation, ved at lave forskellige animationer i sit diasshow. På billedet herunder kan du se opbygningen af fanen.

Fil:Animationer.JPG

Der er 3 opgaveruder i denne fane.

Eksempel: Denne opgaverude giver dig mulighed for at se et eksempel på alle de animationer du har lavet i diasshowet.

Animationer: Denne opgaverude giver dig mulighed for at lave animationer på alle dine objekter og tekst. For at gøre dette trykker man bare på "brugerdefineret animation", markerer det man vil lave en animation til og går helt over til højre, og vælger en animation. Dette er illustreret både på billedet herunder, og i videoen der er til sidst i dette afsnit.

Overgang til dette dias: Denne opgaverude giver dig mulighed for at ændre på diasovergangene i din præsentation. Istedet for at der bare bliver skiftet dias kan man tilføje nogle effekter. Man kan også tilføje en lyd der skal komme hver gang man skifter dias, og bestemme overgangshastigheden. Helt til højre kan man tidsinstille ens præsentation så den skifter dias af sig selv.

Fil:Punktskift powerpoint.jpg

Tutorial video af Animationer

Fanen Diasshow

Denne fane giver dig mulighed for at styre dit diasshow. På billedet herunder kan du se opbygningen af fanen.

Fil:Diasshow.JPG

Der er 3 opgaveruder under denne fane.

Start diasshow: Denne opgaverude giver dig mulighed for at styre i hvilken rækkefølge dine dias skal komme i. Du kan vælge at starte dias showet fra begyndelsen, fra det markerede dias eller gå ind og lave et brugerdefineret dias show. Det sidstnævnte giver dig mulighed for at bestemme i hvilken rækkefølge det hele skal komme i.

Konfigurer: Denne opgaverude giver dig mulighed for at indstille sit dias show. Du kan blandt andet indstille hvordan dias showet skal vises og hvilke dias der skal vises. Du kan også indtale lyd og afprøve evt. tidsindstillinger.

Skærme: Denne opgaverude giver dig mulighed for at ændre på den skærmopløsning der bruges til at vise dias showet. Man kan også ændre på hvilken skærm man vil vise showet på. Dette kan f.eks. være nyttigt hvis man sidder med mere end en skærm.

Fanen Gennemse

Denne opgaverude giver dig mulighed for nemt at gennemse dit diasshow for eventuelle fejl. På billedet herunder kan du se hvordan fanen er opbygget.

Fil:Gennemse.JPG

Der er også her 3 opgave ruder.

Korrektur: Denne opgaverude giver dig mulighed for at tjekke for stavefejl, slå bøger op, finde synonnymer, oversætte eller ændre sprog.

Kommentarer: Denne opgaverude giver mulighed for at skrive kommentarer ind i diasshowet. Dette er specielt nyttigt hvis man sidder og retter i en andens præsentation eller lige skal huske nogle ting, man ikke lige vil have på ens dias.

Beskyt: Denne giver mulighed for at ændre på beskyttelsen af præsentationen. Vælger om der er ubegrænset eller begrænset adgang til at redigerer.

Fanen Vis

Denne fane giver dig mulighed for at ændre på hvordan det hele bliver vist. På billedet herunder kan du se opbygningen af denne fane.

Fil:Vis.JPG

Der er 6 opgaveruder i denne fane.

Præsentationsvisninger: Denne opgaverude giver mulighed for at ændre på måden de forskellige dias bliver vist på.

Vis/skjul: Denne opgaverude giver mulighed for at bestemme om der skal vises en lineal, nogle gitterlinjer og/eller en meddelelseslinje.

Zoom: Her kan du bestemme hvor meget der skal være zoomet ind. Du kan også tilpasse zoom til vinduet.

Farve/gråtoneskala: Her kan du bestemme om præsentationen skal vises i farver, gråtoneskala eller kun sort-hvid.

Vindue: I denne opgaverude kan du vælge hvordan alle åbne præsentationer skal arrangeres. Nyttigt hvis du har kørende i flere præsentationer på en gang.

Makroer: Denne opgaverude giver mulighed for at få programmet til at gøre bestemte ting under givne betingelser. Du kan gå ind og oprette en makro, skrive en kode og så gør programmet det du ber den om. Dette kræver dog du har en forståelse for koden der skal bruges, så det er for de mere avancerede brugere.

Fanen Acrobat

Denne fane gør det muligt for dig at omdanne dine dias show til PDF dokumenter. For at gøre dette skal du bare trykke "Create PDF". Du kan også tilføje denne PDF fil til en email, eller få en udgave af præsentationen man kan kommentere på. På billedet herunder kan du se hvordan fanen ser ud.

Fil:Acrobat.JPG

Tips og Tricks

Genvejstaster



F5: Få diasshowet i fuld skærm

Når diasset er i fuld skærm kan man bruge følgende genvejstaster:


ESC: Afslutter diasset

N, Space, Højre Pil: Udfører den næste animation eller går til næste side

P, Venstre Pil: Udfører den forrige animation eller går tilbage til forrige side


"Den gode brug af PowerPoint"


Når man bruger PowerPoint til at lave præsentationer i er det vigtigt at man holder sig til stikord. Det gør at man ikke kommer til at læse op og man kan derfor holde opmærksomheden på dem som skal se din præsentation. Jo mindre tekst man har jo bedre er det. Brug istedet billeder og andre illustrationer og forklar ud fra dem.