Illustrator
Adobe illustrator er et program udviklet af firmaet Adobe. Det er et vektorbaseret tegneprogram, hvilket betyder at man arbejder med objekter, som defineres ved hjælp af objekternes omrids (Path). Mange grafikere bruger derfor Illustrator til at lave logoer og skrifttyper.
Derfor er programmet ikke ligesom Photoshop som mange går og tror. Der findes mange forskellige versioner af programmet, men de mest almindelige og omtalte er CS3, CS4 og CS5. Illustrator er blandt andet en del af Adobes Master Collection, som fås i versionerne CS3, CS4 og CS5. Man kan dog også købe programmet individuelt, men det er ret sjældent man har brug for bare et af Adobe programmerne. Illustrator bruges ofte sammen med programmer Indesign og Photoshop. Programmet kan fås til Windows og Mac.
Formål
Adobe Illustrator, hvorfor er det lige man skal bruge dette program? Grunden til at man vælger og lave noget i Illustrator i stedet for Photoshop er, at man i Illustrator arbejder i vektorbaseret grafik og ikke pixel grafik. Det betyder at man kan forstørre det man tegner uden at det mister kvalitet, mens man ved pixel grafik meget hurtigt kan se når du forstørre tingene, for her begynder det nemlig at blive rigtig dårlig kvalitet. Derfor bruger man generelt Illustrator til at lave logoer, ændre skrifttyper og andet som skal forstørres uden at man vil miste kvalitet.
Når man arbejder med vektor grafik, arbejder man faktisk med objekter, der defineres ved hjælp af deres omrids (path). Man har måske hørt om path fra Photoshop hvis man har arbejdet lidt med pentool. I Illustrator arbejder man derimod hele tiden i path, hvilket godt kan forvirre en i starten.
Vektor format
Vektor formatet som Illustrator arbejder i, bruges ofte til at lave skrifttyper og logoer med. Hvis man vil lave skrifttyper skal man bruge et ekstra program som kan eksporterer filerne til enten .ttf eller .otf.
Som sagt kan arbejder Illustrator i vektorbaseret grafik, men hvilke filer er lige forbundet med vektor grafik? Vektor grafik kan eksporteres i tre forskellige filtyper, nemlig .ai (som er Illustrators eget filformart), SVG og EPS. Med disse filer kan man fx få printet sit logo ud på et kæmpe banner. Det er derfor vigtig og huske at det man laver i Illustrator skal gemmes i en af de sidste to formater for at kunne bruges til print.
I Illustrator tegner man objekter. Disse objekter bliver markeret af et omrids (path), der kan ændres i som man har lyst til. Det er disse paths som bliver gemt i de forskellige filtyper som vektor grafik kan gemmes i. Omridsene er ikke kun linjer, men det er små punkter rundt omkring, for at holde styr på formene på objekterne. Man har måske arbejdet lidt med paths fra Photoshop, men det er en del anderledes i Illustrator. Her arbejder man hele tiden i path, da det er dem som former objekterne.
Der er ikke nogen begrænsning på hvor mange objekter og paths man kan have i et illustrator dokument, men dokumentet bliver selvfølgelig mere og mere tungt, jo flere objekter og paths der bliver tilføjet. Det vil sige at det mere langsomt at arbejde i, da computeren skal tænke rigtig meget.
Udseende
Illustrator kan på mange måder godt ligne Photoshop, hvis man kun kigger på udseendet, ellers minder det på ingen måder om Photoshop. Når man starter Illustrator op for første gang er det en standard opsætning man ser, men man kan fuldstændig selv bestemme hvordan det hele skal stilles op. Der er selvfølgelig nogle ting som bliver brugt få gange og derfor er det ikke vigtigt og have dem fremme i selve programmet. Derfor har man muligheden for at vælge hvilke ting man gerne vil have fremme. Et eksempel på hvordan illustrator ser ud kunne se således ud (Screenshot fra en Mac):
Her er listen med værktøjer og alle andre ting man bruger placeret ude til højre, mens der frit kan arbejdes på ens projekt til venstre. Som sagt er det forskelligt fra person til person hvordan deres Illustrator er sat op, og hvis man bruger programmet vil man meget hurtigt selv begynde at sætte det op som man gerne vil have det.
Værktøjer
Som så mange andre Adobe programmer, har Illustrator en lang række værktøjer som man kan bruge. Nogle bruger man få gange, mens andre er så vigtige, at hvis man ikke kan finde ud af dem kan man ikke programmet. Man kan aldrig komme til at mestre alle værktøjer i dette program, men et af de værktøjer, der bør mestres i dette program er Pen Tool. Værktøjet er i Illustrator både ens tegne og slette værktøj, så hvis man ikke kan bruge dette værktøj, kan man ikke særlig meget i programmet.
Liste over vigtige værktøjer
- Pen Tool (En af de vigtigste værktøjer i Illustrator)
- Selection Tool
- Direct Selection Tool
- Type Tool
- Gardient Tool
- Eyedropper tool
- Shape Builder Tool (Et værktøj som blev tilføjet i CS5, og dermed ikke findes i forrige versioner af Illustrator)
Effekter
I Photoshop kan man lave forskellige effekter på ens billeder, men da man ikke arbejder med billeder i Illustrator laver man derfor ikke effekter på billeder, men derimod objekter og paths. Så når man snakker om at tilføje effekter i Illustrator, er det paths og objekter man tilføjer de forskellige effekter til.
I Illustrator kan man fx tegne en firkant eller cirkel og lave det til 3D, ved hjælp af effekter. Når man tilføjer sådan en effekt kan man selvfølgelig ændre på en masse forskellige ting, der afgør hvilken vinkel lyset kommer fra og så videre. Effekter er næsten en hel videnskab for sig selv og tager en del tid at sætte sig ind i, men hvis man har leget lidt med effekter i Photoshop, kan man hurtigt sætte sig ind i Illustrators effekter da det indstillingerne i de forskellige effekter minder meget om hinanden.
Windows vs Mac
Nu hvor programmet fåes til både windows og Mac, er der så forskel på hvordan programmets udseende hvis det er på Mac eller windows? Da det er to forskellige styresystemer, som ser meget forskellige ud er der selvfølgelig en lille forskel, men det er ikke en helt vild stor forskel. Alle programmets funktioner er stadig de samme, lige meget hvilket styresystem man kører de i.
På billedet vises Illustrator i henholdsvis Mac og Windows. Billedet til venstre er fra en Mac, mens billedet til højre er fra en windows computer. Som man kan se er der en forskel på de to. På Mac kan man se ud til ens baggrund efter man har startet programmet op. Dette kan man ikke på windows og her kommer den endda frem med en boks med templates man kan vælge fra eller tidligere åbnede filer.
Typiske startproblemer
Folk har ofte startproblemer med et program, og Illustrator er bestemt ingen undtagelse. Så derfor vil der herunder være forklaringer på de mest almindelige startproblemer som folk har i Illustrator.
Det er ikke Photoshop
Det største startproblem som de fleste har er, at de tror at Illustrator fungere ligesom Photoshop, men det gør det bare ikke. Det fungere på en helt anden måde og derfor går mange død i programmet til at starte med. Illustrator arbejder i vektor format og er dermed helt anderledes end Photoshop. I illustrator laver man ikke fotomanipulation som man gør i Photoshop, så hvis man tror man kan det i Illustrator er man gået forkert. Der er dog enkelte ligheder med photoshop, men det er ikke mange. Illustrator kan også arbejde i layers (lag) som Photoshop, men udover det er det meget anderledes at arbejde i Illustrator og kræver derfor lidt tilvænning.
Hvordan man laver figurer
Der er en del forskellige måder at lave figurer på i Illustrator. Man kan blandt andet bruge værktøjet (Ellipse Tool) til at lave en cirkel. Der er også andre måder såsom Pen Tool, hvor man kan lave nogle ret sjove figurer så det ikke bare er cirkler og firkanter det hele. I tips og tricks kan du se hvordan man kan lave simple figurer og slette dem.
Hvordan man sletter
Da Illustrator bygger det hele op med paths, kan det i starten være ret svært og finde ud af hvordan man lige sletter noget man har tegnet. I disse paths er der nogle punkter eller points som man kan flytte rundt med og slette. Hvis man slette et punkt ændre ens figur sig, men hvis man sletter alle punkter, sletter man hele figuren.
I den nye CS5 version af Illustrator er der kommet et nyt værktøj, der kan hjælpe en med at slette, tilføje og samle flere figurer til en. Dette værktøj hedder Shape Builder Tool og er et rigtig godt værktøj, men som sagt er det kun med i CS5 versionen af Illustrator så for at kunne bruge det skal man have den nyeste version.
I tips og tricks kan du se hvordan man kan lave simple figurer og slette dem.
Tips og tricks
Herunder vil du finde videoer, som måske kan hjælpe dig med nogle ret små, men vigtige ting i Illustrator. Hvis du ikke kan bruge videoerne til noget er der links til mange tutorials, der måske kan lære dig lidt mere end videoerne.
Opsætning af dokument
Man kan opsætte et dokument på mange forskellige måder, men der er generelt to måder vi bruger meget. Der er opsætning til tryk og til når tingene bare skal vises på en skærm. Forskellen på de to opsætninger er farvekoden som man kører med. Til tryk bruger vi CMYK og til skærm bruger vi RGB. CMYK bruger man kun hvis man skal have printet tingene hos et trykkeri, da skolens Printere ikke printer i de farver. Så derfor er det ikke nødvendig at sætte farvekoden til CMYK når man bare skal lave noget, der bliver printet ud på skolens printere. Her bruger man i stedet RGB, som også bruges hvis der skal laves noget, der gerne skulle op på projektor.
I de to videoer nedenunder bliver der vist hvordan man opsætter et A3 dokument i henholdsvis CMYK og RGB.
Til tryk
Denne video forklarer hvordan man opsætter et Illustrator dokument til tryk.
Til skærm
Denne video forklarer hvordan man opsætter et Illustrator dokument til at skulle vises på en skærm.
Hvordan man laver figurer og sletter
Denne video forklarer hvordan man laver figurer og sletter noget af dem, eller hele figuren.
Hvordan man gemmer
Denne video forklarer hvordan man gemmer ens dokument i Illustrator
Tutorials
Vectips - En rigtig god hjemmeside til Illustrator tutorials
Vector Tuts+ - En samling af Illustrator tutorials
60 Adobe illustrator tutorials
Design Instruct - En blanding af Illustrator og Photoshop tutorials