Kilder og ophavsret
Indledning
Dette er skrevet ud fra en skolesammenhæng på gymnasialt niveau.
Kilder er i en skolesammenhæng, at man henviser til hvor man har sin viden fra, når man løser en opgave.
Ophavsret er at man respekterer de rettigheder som alle har til de produkter de laver, altså at man ikke udgiver noget andre har lavet, som sit eget.
Ud over dette skal man være opmærksom på at man ikke overtræder persondataloven.
Kilder i dokumentation
Når man skriver en opgave, så vil det typisk være for at vise hvad man har lært i undervisningen, og vise hvordan man kan kombinere det. Det vil man typisk gøre ved at have læst noget i bøger eller på nettet. Der hvor man bruger viden fra en kilde, så skal man kildehenvise. Rent teknisk anbefaler Holstebro HTX at man anvender denne teknik til at lave kildeliste.
Man kan selvfølgelig kildehenvise til alt mulig forskellig viden, men her skal man forsøge at skelne mellem hvad der er ny viden i det fag man har, og hvad der må være alment kendt viden, som man burde kende inden man har startet faget. Det er en balancegang, og det afhænger til dels også af fagtraditioner i de enkelte fag, men det vil typiske være bedre at kildehenvise lidt for meget end lidt for lidt.
Kildehenvisninger skal placeres i teksten, der hvor man anvender viden, og alle kilder skal samles i en kildeliste sidst i dokumentet - se Word_Kildeliste.
Billeder, tabeller og grafer
Når man skriver en opgave er det naturligt at man finder billeder og andet materiale, der kan understøtte det man skriver. Disse illustrationer skal selvfølgelig indgå i dokumentationen, så man kan se hvad man mener med det man skriver.
Når man sætter en illustration ind, så sætter men en figurtekst på illustrationen, og i denne figurtekst kan man så kildehenvise til hvor man har fundet sin illustration.
Citater i dokumentation
En måde at inddrage tekst fra en kilde i sin tekst, er ved at indsætte et citat[1]. Man skal indsætte citatet så det er tydeligt at det er et citat, ved at man laver det i et afsnit for sig og markeret fx i kursiv tekst og indrykket. Man skal desuden kildehenvise til hvor man har sit citat fra.
Det man sikrer ved at anvende et citat er at man sikrer man ikke udgiver andres arbejde som ens eget. Man skal dog overholde "god citat-skik"[2], hvilket siger at citatet ikke må være for stor en del af den tekst man skriver. Det er også vigtigt at citatet ikke skal være meningsbærende i sig selv - man skal forholde sig til citatet i teksten.
Brugen af billeder og citater
Når man sætter billeder og citater ind i sin tekst, så skal man anvende dem til noget i teksten. Man kan ikke nøjes med at sætte et citat eller en graf ind, og så lade læseren selv forstå hvad der er meningen. Man skal forklare hvad man læser, og hvordan det indgår i den sammenhæng man skriver. Det gør man bl.a. ved at henvise til det man har sat ind.
Til en graf kan det fx være "som man kan se på grafen i figur x at ....".
Til et citat kan det fx være "som Herbert Andersen udtrykker det, så kan jeg se at ....".
Plagiat
I en skolesammenhæng er det plagiat hvis man anvender andres arbejde, og afleverer det som om det er ens eget[3].
Referencer
<references>