Kilder og ophavsret

2026-03-17T14:58:49Z

Bar: /* Anvendelse af Kunstig Intelligens (AI) i opgaver */

[[Kategori:Kommunikation]]

==Indledning==
Dette er skrevet ud fra en skolesammenhæng på gymnasialt niveau.

Kilder anvendes til at henvise til, hvor man har sin viden fra, når man løser en opgave.

Ophavsret indebærer, at man respekterer de rettigheder, som alle har til de produkter, de laver, og dermed ikke udgiver noget, andre har lavet, som sit eget.

Ud over dette skal man være opmærksom på ikke at overtræde persondataloven.

==Kilder i dokumentation==
Når man skriver en opgave, er formålet typisk at demonstrere, hvad man har lært i undervisningen, og hvordan man kan kombinere denne viden. Dette indebærer ofte læsning af litteratur enten i form af bøger eller onlinekilder. Når man anvender viden fra en kilde, er det nødvendigt at kildehenvise. På Holstebro HTX anbefales det rent teknisk at anvende en bestemt teknik til at opstille kildelister.

Selvom man kan kildehenvise til forskellige typer viden, bør man skelne mellem ny viden inden for det pågældende fag og generel viden, som man forventes at have kendskab til, inden man påbegynder faget. Dette kræver en afbalancering og kan delvist være afhængig af fagtraditioner. Generelt er det bedre at kildehenvise en smule for meget end for lidt.

På Holstebro HTX anvendes typisk to forskellige standarder, enten en Harvard-standard eller en standard, der ligner Vancouver-standarden. Valget af standard afhænger af faget, så det er en god idé at spørge underviseren. I Word kan man nemt skifte standarden, selvom man allerede har oprettet kilder. Som standard tilbyder Word ikke en Vancouver-standard, men det anbefales at vælge '''IEEE''' eller '''Harvard - Anglia''', som svarer til '''APA'''.

Nedenfor vises, hvordan en kildehenvisning vil se ud i teksten, afhængigt af hvilken af de to standarder, man vælger.

{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:kildehenvisning-harvard.png|kildehenvisning i teksten efter Harvard standard|600px]]<br />''Kildehenvisning i teksten efter Harvard standard''
|-
|
|
[[fil:kildehenvisning-vancouver.png|kildehenvisning i teksten efter Vancouverlignende standard|600px]]<br />''Kildehenvisning i teksten efter Vancouverlignende standard''
|}
Kildehenvisninger skal placeres i teksten, der hvor man anvender viden, og alle kilder skal samles i en kildeliste sidst i dokumentet - se [[Word_Kildeliste]].

En kildeliste vil kunne komme til at se ud som vist her:
{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:Kildeliste-visning.png|Visning af en kildeliste, her i APA standard|600px]]<br />''Kildeliste lavet med bibliografi i Word, med selvstændig overskrift og indsæt bibliografi - se [[Word_Kildeliste]]''
|}

===Billeder, tabeller og grafer===
Når man skriver en opgave, er det naturligt at finde billeder og andet materiale, der kan understøtte det, man skriver. Disse illustrationer skal selvfølgelig inkluderes i dokumentationen, så læseren kan forstå, hvad man mener med det, man skriver.

Når man indsætter en illustration, skal man tilføje en [[Word_Figurtekst|figurtekst]], hvor man kan kildehenvise til, hvor man har fundet illustrationen. Selv hvis man selv har lavet billedet til sin figur, skal der stadig være en forklarende figurtekst og et figurnummer, så man kan henvise til figuren fra teksten. Det er først, når der er en sammenhæng mellem teksten og figuren, at den virkelig får værdi.

[[fil:Figur-eksempel-egen.png|Illustration indsat i en rapport som man selv har fremstillet|600px]]<br />''Illustration indsat i en rapport som man selv har fremstillet''

Når man indsætter en figur, man har fundet på nettet, skal der også være en figurtekst med et figurnummer, og man skal henvise til figuren fra teksten. Efter at have tilføjet figurteksten, skal man også kildehenvise til, hvor man har fundet figuren. Denne kildehenvendelse kan gøres på samme måde som enhver anden kildehenvisning.

[[fil:Figur-eksempel-fra-nettet.png|Illustration indsat i en rapport som man har fundet på nettet|300px]]<br />''Illustration som man har fundet på nettet, indsat i en rapport. Der kildehenvises i figurteksten.''

===Citater i dokumentation===
En måde at inddrage tekst fra en kilde i sin egen tekst er ved at indsætte et citat<ref>[https://library.au.dk/studerende/ophavsret/citat-eller-plagiat Århus universitets behandling af citater]</ref>. Citatet bør placeres i sit eget afsnit og markeres tydeligt, f.eks. med kursiv tekst og indrykning. Det er vigtigt at kildehenvise til, hvor man har sit citat fra.

Et eksempel på et citat, der omhandler et citat, kan se sådan ud:

{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:citat-eksempel.png|Eksempel der viser hvordan et citat er formateret ind i en tekst, og hvordan der kildehenvises til der hvor det stammer fra|600px]]<br />''Eksempel der viser hvordan et citat er formateret ind i en tekst, og hvordan der kildehenvises til der hvor det stammer fra''
|}

Når man anvender citater, er det vigtigt at gengive dem helt ordret. Hvis citatet er på et fremmedsprog, bør det præsenteres i '''originalsproget''', og en oversættelse kan inkluderes i ens egen tekst.

Formålet med at anvende et citat er at sikre, at man ikke fremstiller andres arbejde som sit eget. Det er dog afgørende at overholde "god citatskik" <ref>[https://journalistforbundet.dk/brug-af-andres-vaerker Journalistforbundet om brug af andres værker]</ref>, hvilket indebærer, at citatet ikke må udgøre en for stor del af den samlede tekst. Derudover bør citatet ikke være meningsbærende i sig selv; man skal aktivt forholde sig til citatet i sin egen tekst.

===Brugen af billeder og citater===
Når man indføjer billeder og citater i sin tekst, er det afgørende at anvende dem aktivt til at understøtte og forklare budskabet i teksten. Man kan ikke blot indsætte et citat eller en grafik og overlade det til læseren at forstå betydningen. Derfor skal man forklare, hvad man ønsker at læseren skal forstå fra det indsatte materiale og hvordan det relaterer til den overordnede sammenhæng i teksten. Dette opnås bl.a. ved at henvise direkte til det, man har indsat.

For en grafik kan det f.eks. være: "Som det fremgår af grafen i figur x, viser dataene en tydelig tendens mod...".

For et citat kan det f.eks. være: "Som Herbert Andersen udtrykker det, understreges vigtigheden af...".

Ved at inkludere sådanne forklaringer og referencer sikrer man, at læseren får den nødvendige kontekst for at forstå, hvordan materialet bidrager til ens argumentation.

===Anvendelse af Kunstig Intelligens (AI) i opgaver===
I de gymnasiale uddannelser er der forskel på hvordan AI anvendes i undervisningen i de forskellige fag, og der er forskellige regler for hvordan man må anvende det, også i forbindelse med eksamen. Her skal man følge de anvisninger læreren giver, og man skal forholde sig til det der står i ministeriets hjælpemiddeloversigt<ref>[https://uvm.dk/media/iuppxvjr/260223-hjaelpemiddeloversigt-til-gymnasiale-proever.pdf Hjælpemiddel oversigt]</ref>.

Generelt for de projektorienterede fag, hvor der skal afleveres en skriftlig rapport gælder, at man IKKE må anvende den kunstige intelligens til at udforme teksten med. Man skal altså selv skrive rapporten. Man må heller ikke lade den kunstige intelligens udforme produkter, der indgår i eksamensprojektet.

Det er normalt tilladt at anvende AI til research omkring det man arbejder med, og som sparringspartner i forbindelse med ideudviklingen.

Når man anvender AI, så skal man kildehenvise på lige fod med andre kilder. Der er forskel på hvordan man kan kildehenvise til de forskellige modeller. Hvis man anvender ChatGPT, så har den normalt en delings-funktion (Share), hvor man kan få et link til hele den dialog man har haft med ChatGPT. Det kunne fx være et link som dette til [https://chatgpt.com/share/69b8efb2-e23c-8006-8a0a-cfc81a6de085 Dialog om udformning af et løbelys på Arduino]. Når man anvender [[Word Kildeliste]], så kunne en kildehenvisning komme til at se ud som følger:

[[image:kildehenvis_chatgpt.png|Kildehenvisning til ChatGPT|400px]]<br />''Kildehenvisning til ChatGPT''

Der er andre kunstige intelligenser, der ikke kan lave links - det gælder bl.a. den Copilot vi har på UCHolstebro. Den måde man kan håndtere det korrekt på er ved at lave et bilag med sin dialog som fx [[media:Bilag_med_AI_dialog.pdf|Bilag med AI dialog]], og så henvise til dette bilag.

===Plagiat===
I en skolesammenhæng defineres plagiat som brugen af andres arbejde, præsenteret som ens eget<ref>[https://library.au.dk/studerende/plagiering Århus universitets behandling af plagiat]</ref>. Dette inkluderer også brugen af dele af ens eget tidligere arbejde fra en tidligere afleveret opgave, selvom det kan blive betragtet som plagiat.

Konsekvenserne af plagiat er beskrevet i skolens [https://ucholstebro.dk/wp-content/uploads/2023/08/Studie-ordensregler-2023-2024-UCH-Gym28.docx studie- og ordensreglement].

At undgå plagiat er tæt forbundet med korrekt behandling af ens opgave. Det er åbenlyst, at direkte kopiering af tekst uden korrekt citatmarkering udgør plagiat, medmindre det behandles som et citat. Selvom man omskriver teksten (parafraserer), kan dette stadig udgøre en form for plagiat, selvom det kan være vanskeligere at påvise.

Den korrekte tilgang til at skrive en opgave indebærer at læse og forstå flere forskellige kilder for at opnå et dybtgående overblik over emnet. Når man har opnået dette overblik, lægger man sine kilder væk og skriver ens egen, selvstændige tekst. Det er afgørende at anvende oplysninger fra kilderne og korrekt kildehenvisning til de forskellige kilder, der er anvendt til at undersøge emnet.

På samme måde, når det kommer til billeder, bør man indsamle materiale fra forskellige kilder og sammensætte billedet til ens eget produkt. Det er vigtigt at kildehenvise til de steder, hvor man har taget elementer fra andres værker (billeder).

==Anvendelse af andres værker i skoleprodukter==
I flere fag er det almindeligt at anvende dele af andres arbejde, primært tekst, kode, billeder, lyd og video, for at sammensætte ens eget produkt. Dette kræver blot korrekt kildehenvisning.

Det vil blive anset som plagiat, hvis man bruger en andens produkt uden tilstrækkelige ændringer og præsenterer det som sit eget, selvom der er en kildehenvisning til produktet.

Det er tilladt at tage andres produkter og inkorporere dem i ens eget produkt, så længe der tilføjes og modificeres, så man kan tale om en nyfortolkning eller nyskabelse af produktet.

===Produkter der ikke offentliggøres===

Så længe man ikke offentliggør sine produkter, så er der ikke problemer med copyright, heller ikke selvom produktet afleveres på platforme som Lectio, da det er en lukket platform. Man kan også anvende fx [[Youtube]], hvis man lægger tingene skjult, da det så ikke bliver offentligt tilgængeligt.

Brug af tredjepartsindhold på platforme som [[Youtube]] kan også være problematisk, da der stadig er risiko for, at indholdet bliver opdaget og fjernet af automatiserede systemer eller af rettighedshavere, hvis der er krænkelser af ophavsretten.

Man skal stadig kildehenvise til hvor man har hentet andres produkter ind i sit eget produkt. Denne kildehenvisning vil normalt ikke indgå i selve produktet, men skal i stedet gøres i den dokumentation man laver til sit produkt.

Undlader man at kildehenvise til de ting man anvender vil det betragtes som plagiat. Det gælder også selvom man anvender dele der ikke er omfattet af copyright: Creative Common, open source, free use osv. Man skal under alle omstændigheder kildehenvise.

===Produkter der offentliggøres===
Ja, selv hvis man offentliggør sit produkt, f.eks. på en hjemmeside eller sociale medier, er det stadig nødvendigt at kildehenvise på samme måde som hvis man ikke offentliggør det, for at undgå at begå plagiat.

Ud over dette er det også vigtigt at sikre sig, at man ikke bryder copyright-lovgivning eller overtræder andre regler, såsom GDPR eller persondataloven.

Den mest sikre måde at undgå disse problemer på er at producere alt indhold fra bunden af. Hvis man ønsker at anvende andres materiale, skal man sikre sig, at man gør det lovligt, enten ved at anvende materiale, som man har rettigheder til, eller ved at indhente tilladelse fra rettighedshaveren.

===At optræde som en eksisterende afsender===

Hvis man laver et produkt, der ikke skal offentliggøres, kan man godt anvende logoer og andre elementer for at få det til at ligne en eksisterende afsender, som f.eks. Sundhedsstyrelsen, så længe det er inden for lovens rammer og ikke bruges til at vildlede eller skabe forvirring.

Dog, hvis man planlægger at offentliggøre produktet, f.eks. på en hjemmeside, skal man være ekstra opmærksom på ikke at krænke afsenderens copyright ved at bruge deres logo uden tilladelse. Derudover skal man også sikre sig, at ens produkt ikke kan forveksles med eller opfattes som en del af den eksisterende afsender, da dette kan føre til misforståelser eller retlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at respektere rettighederne og sikre en klar adskillelse mellem ens eget produkt og den eksisterende afsender.

Det vil i skoleopgaver være en god ide at anvende en disclaimer, der kort men tydeligt angiver at det produkt der er fremstillet er en del af en skoleopgave, og ikke er et rigtigt produkt. På hjemmesider vil det være relevant at indsætte disclaimeren på alle undersider, fx i et sidehoved eller en footer.

==Håndtering af persondataloven og GDPR==
Persondataloven<ref>[https://danskelove.dk/persondataloven Danske Loves afsnit om persondataloven]</ref> fastlægger retningslinjer for håndtering af billeder og video, hvor personer kan genkendes. Ifølge loven skal man indhente tilladelse fra de personer, der optræder i materialet, hvis man ønsker at offentliggøre produktet.

GDPR<ref>[https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne Datatilsynets regelside omkring GDPR]</ref> er en forordning, der bygger videre på principperne i persondataloven og omhandler al data, der indsamles om personer. Dette omfatter ikke kun offentliggørelse af produkter og data, men også hvordan man behandler disse data, f.eks. ved hjælp af spørgeskemaer. GDPR lægger særlig vægt på, at data behandles sikkert for at forhindre lækager, og at indsamlede data slettes, når de ikke længere er nødvendige.

===Produkter der ikke offentliggøres===
Ifølge persondataloven behøver man ikke at indhente samtykke til at anvende billeder og videoer af andre personer, så længe man ikke offentliggør produkterne, og man behandler materialet på en sober måde.

Men når det kommer til GDPR, skal man følge reglerne for behandling af personoplysninger, uanset om man offentliggør produkterne eller ej<ref>[https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/gdpr-univers-for-smaa-virksomheder/grundlaeggende-om-gdpr Datatilsynets grundlæggende forklaring af GDPR]</ref>. Dette indebærer at sikre, at oplysningerne opbevares sikkert for at forhindre uautoriseret adgang, og at man sletter oplysningerne, når de ikke længere er nødvendige. Disse regler er vigtige for at beskytte persondata og sikre, at man overholder lovgivningen.

===Produkter der offentliggøres===
Når det drejer sig om personoplysninger, såsom billeder af personer eller indsamlede oplysninger, selv hvis de er anonymiserede, kræver det samtykke fra de involverede personer til at anvende materialet.

Dette samtykke skal gives specifikt til den konkrete anvendelse af billeder og andre oplysninger. Selvom man har fået samtykke til en bestemt anvendelse, må man ikke bruge billeder eller oplysninger i en anden sammenhæng uden at indhente samtykke igen. Det er vigtigt at respektere personers ret til kontrol over deres egne personoplysninger og at sikre, at man overholder lovgivningen om beskyttelse af persondata.

==Referencer==
<references />

{{template:word2013-indhold}}

Kilder og ophavsret

2026-03-17T14:53:32Z

Bar: /* Anvendelse af Kunstig Intelligens (AI) i opgaver */

[[Kategori:Kommunikation]]

==Indledning==
Dette er skrevet ud fra en skolesammenhæng på gymnasialt niveau.

Kilder anvendes til at henvise til, hvor man har sin viden fra, når man løser en opgave.

Ophavsret indebærer, at man respekterer de rettigheder, som alle har til de produkter, de laver, og dermed ikke udgiver noget, andre har lavet, som sit eget.

Ud over dette skal man være opmærksom på ikke at overtræde persondataloven.

==Kilder i dokumentation==
Når man skriver en opgave, er formålet typisk at demonstrere, hvad man har lært i undervisningen, og hvordan man kan kombinere denne viden. Dette indebærer ofte læsning af litteratur enten i form af bøger eller onlinekilder. Når man anvender viden fra en kilde, er det nødvendigt at kildehenvise. På Holstebro HTX anbefales det rent teknisk at anvende en bestemt teknik til at opstille kildelister.

Selvom man kan kildehenvise til forskellige typer viden, bør man skelne mellem ny viden inden for det pågældende fag og generel viden, som man forventes at have kendskab til, inden man påbegynder faget. Dette kræver en afbalancering og kan delvist være afhængig af fagtraditioner. Generelt er det bedre at kildehenvise en smule for meget end for lidt.

På Holstebro HTX anvendes typisk to forskellige standarder, enten en Harvard-standard eller en standard, der ligner Vancouver-standarden. Valget af standard afhænger af faget, så det er en god idé at spørge underviseren. I Word kan man nemt skifte standarden, selvom man allerede har oprettet kilder. Som standard tilbyder Word ikke en Vancouver-standard, men det anbefales at vælge '''IEEE''' eller '''Harvard - Anglia''', som svarer til '''APA'''.

Nedenfor vises, hvordan en kildehenvisning vil se ud i teksten, afhængigt af hvilken af de to standarder, man vælger.

{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:kildehenvisning-harvard.png|kildehenvisning i teksten efter Harvard standard|600px]]<br />''Kildehenvisning i teksten efter Harvard standard''
|-
|
|
[[fil:kildehenvisning-vancouver.png|kildehenvisning i teksten efter Vancouverlignende standard|600px]]<br />''Kildehenvisning i teksten efter Vancouverlignende standard''
|}
Kildehenvisninger skal placeres i teksten, der hvor man anvender viden, og alle kilder skal samles i en kildeliste sidst i dokumentet - se [[Word_Kildeliste]].

En kildeliste vil kunne komme til at se ud som vist her:
{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:Kildeliste-visning.png|Visning af en kildeliste, her i APA standard|600px]]<br />''Kildeliste lavet med bibliografi i Word, med selvstændig overskrift og indsæt bibliografi - se [[Word_Kildeliste]]''
|}

===Billeder, tabeller og grafer===
Når man skriver en opgave, er det naturligt at finde billeder og andet materiale, der kan understøtte det, man skriver. Disse illustrationer skal selvfølgelig inkluderes i dokumentationen, så læseren kan forstå, hvad man mener med det, man skriver.

Når man indsætter en illustration, skal man tilføje en [[Word_Figurtekst|figurtekst]], hvor man kan kildehenvise til, hvor man har fundet illustrationen. Selv hvis man selv har lavet billedet til sin figur, skal der stadig være en forklarende figurtekst og et figurnummer, så man kan henvise til figuren fra teksten. Det er først, når der er en sammenhæng mellem teksten og figuren, at den virkelig får værdi.

[[fil:Figur-eksempel-egen.png|Illustration indsat i en rapport som man selv har fremstillet|600px]]<br />''Illustration indsat i en rapport som man selv har fremstillet''

Når man indsætter en figur, man har fundet på nettet, skal der også være en figurtekst med et figurnummer, og man skal henvise til figuren fra teksten. Efter at have tilføjet figurteksten, skal man også kildehenvise til, hvor man har fundet figuren. Denne kildehenvendelse kan gøres på samme måde som enhver anden kildehenvisning.

[[fil:Figur-eksempel-fra-nettet.png|Illustration indsat i en rapport som man har fundet på nettet|300px]]<br />''Illustration som man har fundet på nettet, indsat i en rapport. Der kildehenvises i figurteksten.''

===Citater i dokumentation===
En måde at inddrage tekst fra en kilde i sin egen tekst er ved at indsætte et citat<ref>[https://library.au.dk/studerende/ophavsret/citat-eller-plagiat Århus universitets behandling af citater]</ref>. Citatet bør placeres i sit eget afsnit og markeres tydeligt, f.eks. med kursiv tekst og indrykning. Det er vigtigt at kildehenvise til, hvor man har sit citat fra.

Et eksempel på et citat, der omhandler et citat, kan se sådan ud:

{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:citat-eksempel.png|Eksempel der viser hvordan et citat er formateret ind i en tekst, og hvordan der kildehenvises til der hvor det stammer fra|600px]]<br />''Eksempel der viser hvordan et citat er formateret ind i en tekst, og hvordan der kildehenvises til der hvor det stammer fra''
|}

Når man anvender citater, er det vigtigt at gengive dem helt ordret. Hvis citatet er på et fremmedsprog, bør det præsenteres i '''originalsproget''', og en oversættelse kan inkluderes i ens egen tekst.

Formålet med at anvende et citat er at sikre, at man ikke fremstiller andres arbejde som sit eget. Det er dog afgørende at overholde "god citatskik" <ref>[https://journalistforbundet.dk/brug-af-andres-vaerker Journalistforbundet om brug af andres værker]</ref>, hvilket indebærer, at citatet ikke må udgøre en for stor del af den samlede tekst. Derudover bør citatet ikke være meningsbærende i sig selv; man skal aktivt forholde sig til citatet i sin egen tekst.

===Brugen af billeder og citater===
Når man indføjer billeder og citater i sin tekst, er det afgørende at anvende dem aktivt til at understøtte og forklare budskabet i teksten. Man kan ikke blot indsætte et citat eller en grafik og overlade det til læseren at forstå betydningen. Derfor skal man forklare, hvad man ønsker at læseren skal forstå fra det indsatte materiale og hvordan det relaterer til den overordnede sammenhæng i teksten. Dette opnås bl.a. ved at henvise direkte til det, man har indsat.

For en grafik kan det f.eks. være: "Som det fremgår af grafen i figur x, viser dataene en tydelig tendens mod...".

For et citat kan det f.eks. være: "Som Herbert Andersen udtrykker det, understreges vigtigheden af...".

Ved at inkludere sådanne forklaringer og referencer sikrer man, at læseren får den nødvendige kontekst for at forstå, hvordan materialet bidrager til ens argumentation.

===Anvendelse af Kunstig Intelligens (AI) i opgaver===
I de gymnasiale uddannelser er der forskel på hvordan AI anvendes i undervisningen i de forskellige fag, og der er forskellige regler for hvordan man må anvende det, også i forbindelse med eksamen. Her skal man følge de anvisninger læreren giver, og man skal forholde sig til det der står i ministeriets hjælpemiddeloversigt<ref>[https://uvm.dk/media/iuppxvjr/260223-hjaelpemiddeloversigt-til-gymnasiale-proever.pdf Hjælpemiddel oversigt]</ref>.

Generelt for de projektorienterede fag, hvor der skal afleveres en skriftlig rapport gælder, at man IKKE må anvende den kunstige intelligens til at udforme teksten med. Man skal altså selv skrive rapporten. Man må heller ikke lade den kunstige intelligens udforme produkter, der indgår i eksamensprojektet.

Det er normalt tilladt at anvende AI til research omkring det man arbejder med, og som sparringspartner i forbindelse med ideudviklingen.

Når man anvender AI, så skal man kildehenvise på lige fod med andre kilder. Der er forskel på hvordan man kan kildehenvise til de forskellige modeller. Hvis man anvender ChatGPT, så har den normalt en delings-funktion (Share), hvor man kan få et link til hele den dialog man har haft med ChatGPT. Det kunne fx være et link som dette til [https://chatgpt.com/share/69b8efb2-e23c-8006-8a0a-cfc81a6de085 Dialog om udformning af et løbelys på Arduino]. Når man anvender [[Word Kildeliste]], så kunne en kildehenvisning komme til at se ud som følger:

[[image:kildehenvis_chatgpt.png|Kildehenvisning til ChatGPT|400px]]<br />''Kildehenvisning til ChatGPT''

===Plagiat===
I en skolesammenhæng defineres plagiat som brugen af andres arbejde, præsenteret som ens eget<ref>[https://library.au.dk/studerende/plagiering Århus universitets behandling af plagiat]</ref>. Dette inkluderer også brugen af dele af ens eget tidligere arbejde fra en tidligere afleveret opgave, selvom det kan blive betragtet som plagiat.

Konsekvenserne af plagiat er beskrevet i skolens [https://ucholstebro.dk/wp-content/uploads/2023/08/Studie-ordensregler-2023-2024-UCH-Gym28.docx studie- og ordensreglement].

At undgå plagiat er tæt forbundet med korrekt behandling af ens opgave. Det er åbenlyst, at direkte kopiering af tekst uden korrekt citatmarkering udgør plagiat, medmindre det behandles som et citat. Selvom man omskriver teksten (parafraserer), kan dette stadig udgøre en form for plagiat, selvom det kan være vanskeligere at påvise.

Den korrekte tilgang til at skrive en opgave indebærer at læse og forstå flere forskellige kilder for at opnå et dybtgående overblik over emnet. Når man har opnået dette overblik, lægger man sine kilder væk og skriver ens egen, selvstændige tekst. Det er afgørende at anvende oplysninger fra kilderne og korrekt kildehenvisning til de forskellige kilder, der er anvendt til at undersøge emnet.

På samme måde, når det kommer til billeder, bør man indsamle materiale fra forskellige kilder og sammensætte billedet til ens eget produkt. Det er vigtigt at kildehenvise til de steder, hvor man har taget elementer fra andres værker (billeder).

==Anvendelse af andres værker i skoleprodukter==
I flere fag er det almindeligt at anvende dele af andres arbejde, primært tekst, kode, billeder, lyd og video, for at sammensætte ens eget produkt. Dette kræver blot korrekt kildehenvisning.

Det vil blive anset som plagiat, hvis man bruger en andens produkt uden tilstrækkelige ændringer og præsenterer det som sit eget, selvom der er en kildehenvisning til produktet.

Det er tilladt at tage andres produkter og inkorporere dem i ens eget produkt, så længe der tilføjes og modificeres, så man kan tale om en nyfortolkning eller nyskabelse af produktet.

===Produkter der ikke offentliggøres===

Så længe man ikke offentliggør sine produkter, så er der ikke problemer med copyright, heller ikke selvom produktet afleveres på platforme som Lectio, da det er en lukket platform. Man kan også anvende fx [[Youtube]], hvis man lægger tingene skjult, da det så ikke bliver offentligt tilgængeligt.

Brug af tredjepartsindhold på platforme som [[Youtube]] kan også være problematisk, da der stadig er risiko for, at indholdet bliver opdaget og fjernet af automatiserede systemer eller af rettighedshavere, hvis der er krænkelser af ophavsretten.

Man skal stadig kildehenvise til hvor man har hentet andres produkter ind i sit eget produkt. Denne kildehenvisning vil normalt ikke indgå i selve produktet, men skal i stedet gøres i den dokumentation man laver til sit produkt.

Undlader man at kildehenvise til de ting man anvender vil det betragtes som plagiat. Det gælder også selvom man anvender dele der ikke er omfattet af copyright: Creative Common, open source, free use osv. Man skal under alle omstændigheder kildehenvise.

===Produkter der offentliggøres===
Ja, selv hvis man offentliggør sit produkt, f.eks. på en hjemmeside eller sociale medier, er det stadig nødvendigt at kildehenvise på samme måde som hvis man ikke offentliggør det, for at undgå at begå plagiat.

Ud over dette er det også vigtigt at sikre sig, at man ikke bryder copyright-lovgivning eller overtræder andre regler, såsom GDPR eller persondataloven.

Den mest sikre måde at undgå disse problemer på er at producere alt indhold fra bunden af. Hvis man ønsker at anvende andres materiale, skal man sikre sig, at man gør det lovligt, enten ved at anvende materiale, som man har rettigheder til, eller ved at indhente tilladelse fra rettighedshaveren.

===At optræde som en eksisterende afsender===

Hvis man laver et produkt, der ikke skal offentliggøres, kan man godt anvende logoer og andre elementer for at få det til at ligne en eksisterende afsender, som f.eks. Sundhedsstyrelsen, så længe det er inden for lovens rammer og ikke bruges til at vildlede eller skabe forvirring.

Dog, hvis man planlægger at offentliggøre produktet, f.eks. på en hjemmeside, skal man være ekstra opmærksom på ikke at krænke afsenderens copyright ved at bruge deres logo uden tilladelse. Derudover skal man også sikre sig, at ens produkt ikke kan forveksles med eller opfattes som en del af den eksisterende afsender, da dette kan føre til misforståelser eller retlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at respektere rettighederne og sikre en klar adskillelse mellem ens eget produkt og den eksisterende afsender.

Det vil i skoleopgaver være en god ide at anvende en disclaimer, der kort men tydeligt angiver at det produkt der er fremstillet er en del af en skoleopgave, og ikke er et rigtigt produkt. På hjemmesider vil det være relevant at indsætte disclaimeren på alle undersider, fx i et sidehoved eller en footer.

==Håndtering af persondataloven og GDPR==
Persondataloven<ref>[https://danskelove.dk/persondataloven Danske Loves afsnit om persondataloven]</ref> fastlægger retningslinjer for håndtering af billeder og video, hvor personer kan genkendes. Ifølge loven skal man indhente tilladelse fra de personer, der optræder i materialet, hvis man ønsker at offentliggøre produktet.

GDPR<ref>[https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne Datatilsynets regelside omkring GDPR]</ref> er en forordning, der bygger videre på principperne i persondataloven og omhandler al data, der indsamles om personer. Dette omfatter ikke kun offentliggørelse af produkter og data, men også hvordan man behandler disse data, f.eks. ved hjælp af spørgeskemaer. GDPR lægger særlig vægt på, at data behandles sikkert for at forhindre lækager, og at indsamlede data slettes, når de ikke længere er nødvendige.

===Produkter der ikke offentliggøres===
Ifølge persondataloven behøver man ikke at indhente samtykke til at anvende billeder og videoer af andre personer, så længe man ikke offentliggør produkterne, og man behandler materialet på en sober måde.

Men når det kommer til GDPR, skal man følge reglerne for behandling af personoplysninger, uanset om man offentliggør produkterne eller ej<ref>[https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/gdpr-univers-for-smaa-virksomheder/grundlaeggende-om-gdpr Datatilsynets grundlæggende forklaring af GDPR]</ref>. Dette indebærer at sikre, at oplysningerne opbevares sikkert for at forhindre uautoriseret adgang, og at man sletter oplysningerne, når de ikke længere er nødvendige. Disse regler er vigtige for at beskytte persondata og sikre, at man overholder lovgivningen.

===Produkter der offentliggøres===
Når det drejer sig om personoplysninger, såsom billeder af personer eller indsamlede oplysninger, selv hvis de er anonymiserede, kræver det samtykke fra de involverede personer til at anvende materialet.

Dette samtykke skal gives specifikt til den konkrete anvendelse af billeder og andre oplysninger. Selvom man har fået samtykke til en bestemt anvendelse, må man ikke bruge billeder eller oplysninger i en anden sammenhæng uden at indhente samtykke igen. Det er vigtigt at respektere personers ret til kontrol over deres egne personoplysninger og at sikre, at man overholder lovgivningen om beskyttelse af persondata.

==Referencer==
<references />

{{template:word2013-indhold}}

Kilder og ophavsret

2026-03-17T14:52:37Z

Bar: /* Anvendelse af Kunstig Intelligens (AI) i opgaver */

[[Kategori:Kommunikation]]

==Indledning==
Dette er skrevet ud fra en skolesammenhæng på gymnasialt niveau.

Kilder anvendes til at henvise til, hvor man har sin viden fra, når man løser en opgave.

Ophavsret indebærer, at man respekterer de rettigheder, som alle har til de produkter, de laver, og dermed ikke udgiver noget, andre har lavet, som sit eget.

Ud over dette skal man være opmærksom på ikke at overtræde persondataloven.

==Kilder i dokumentation==
Når man skriver en opgave, er formålet typisk at demonstrere, hvad man har lært i undervisningen, og hvordan man kan kombinere denne viden. Dette indebærer ofte læsning af litteratur enten i form af bøger eller onlinekilder. Når man anvender viden fra en kilde, er det nødvendigt at kildehenvise. På Holstebro HTX anbefales det rent teknisk at anvende en bestemt teknik til at opstille kildelister.

Selvom man kan kildehenvise til forskellige typer viden, bør man skelne mellem ny viden inden for det pågældende fag og generel viden, som man forventes at have kendskab til, inden man påbegynder faget. Dette kræver en afbalancering og kan delvist være afhængig af fagtraditioner. Generelt er det bedre at kildehenvise en smule for meget end for lidt.

På Holstebro HTX anvendes typisk to forskellige standarder, enten en Harvard-standard eller en standard, der ligner Vancouver-standarden. Valget af standard afhænger af faget, så det er en god idé at spørge underviseren. I Word kan man nemt skifte standarden, selvom man allerede har oprettet kilder. Som standard tilbyder Word ikke en Vancouver-standard, men det anbefales at vælge '''IEEE''' eller '''Harvard - Anglia''', som svarer til '''APA'''.

Nedenfor vises, hvordan en kildehenvisning vil se ud i teksten, afhængigt af hvilken af de to standarder, man vælger.

{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:kildehenvisning-harvard.png|kildehenvisning i teksten efter Harvard standard|600px]]<br />''Kildehenvisning i teksten efter Harvard standard''
|-
|
|
[[fil:kildehenvisning-vancouver.png|kildehenvisning i teksten efter Vancouverlignende standard|600px]]<br />''Kildehenvisning i teksten efter Vancouverlignende standard''
|}
Kildehenvisninger skal placeres i teksten, der hvor man anvender viden, og alle kilder skal samles i en kildeliste sidst i dokumentet - se [[Word_Kildeliste]].

En kildeliste vil kunne komme til at se ud som vist her:
{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:Kildeliste-visning.png|Visning af en kildeliste, her i APA standard|600px]]<br />''Kildeliste lavet med bibliografi i Word, med selvstændig overskrift og indsæt bibliografi - se [[Word_Kildeliste]]''
|}

===Billeder, tabeller og grafer===
Når man skriver en opgave, er det naturligt at finde billeder og andet materiale, der kan understøtte det, man skriver. Disse illustrationer skal selvfølgelig inkluderes i dokumentationen, så læseren kan forstå, hvad man mener med det, man skriver.

Når man indsætter en illustration, skal man tilføje en [[Word_Figurtekst|figurtekst]], hvor man kan kildehenvise til, hvor man har fundet illustrationen. Selv hvis man selv har lavet billedet til sin figur, skal der stadig være en forklarende figurtekst og et figurnummer, så man kan henvise til figuren fra teksten. Det er først, når der er en sammenhæng mellem teksten og figuren, at den virkelig får værdi.

[[fil:Figur-eksempel-egen.png|Illustration indsat i en rapport som man selv har fremstillet|600px]]<br />''Illustration indsat i en rapport som man selv har fremstillet''

Når man indsætter en figur, man har fundet på nettet, skal der også være en figurtekst med et figurnummer, og man skal henvise til figuren fra teksten. Efter at have tilføjet figurteksten, skal man også kildehenvise til, hvor man har fundet figuren. Denne kildehenvendelse kan gøres på samme måde som enhver anden kildehenvisning.

[[fil:Figur-eksempel-fra-nettet.png|Illustration indsat i en rapport som man har fundet på nettet|300px]]<br />''Illustration som man har fundet på nettet, indsat i en rapport. Der kildehenvises i figurteksten.''

===Citater i dokumentation===
En måde at inddrage tekst fra en kilde i sin egen tekst er ved at indsætte et citat<ref>[https://library.au.dk/studerende/ophavsret/citat-eller-plagiat Århus universitets behandling af citater]</ref>. Citatet bør placeres i sit eget afsnit og markeres tydeligt, f.eks. med kursiv tekst og indrykning. Det er vigtigt at kildehenvise til, hvor man har sit citat fra.

Et eksempel på et citat, der omhandler et citat, kan se sådan ud:

{|
|-
|width=50px|
|
[[fil:citat-eksempel.png|Eksempel der viser hvordan et citat er formateret ind i en tekst, og hvordan der kildehenvises til der hvor det stammer fra|600px]]<br />''Eksempel der viser hvordan et citat er formateret ind i en tekst, og hvordan der kildehenvises til der hvor det stammer fra''
|}

Når man anvender citater, er det vigtigt at gengive dem helt ordret. Hvis citatet er på et fremmedsprog, bør det præsenteres i '''originalsproget''', og en oversættelse kan inkluderes i ens egen tekst.

Formålet med at anvende et citat er at sikre, at man ikke fremstiller andres arbejde som sit eget. Det er dog afgørende at overholde "god citatskik" <ref>[https://journalistforbundet.dk/brug-af-andres-vaerker Journalistforbundet om brug af andres værker]</ref>, hvilket indebærer, at citatet ikke må udgøre en for stor del af den samlede tekst. Derudover bør citatet ikke være meningsbærende i sig selv; man skal aktivt forholde sig til citatet i sin egen tekst.

===Brugen af billeder og citater===
Når man indføjer billeder og citater i sin tekst, er det afgørende at anvende dem aktivt til at understøtte og forklare budskabet i teksten. Man kan ikke blot indsætte et citat eller en grafik og overlade det til læseren at forstå betydningen. Derfor skal man forklare, hvad man ønsker at læseren skal forstå fra det indsatte materiale og hvordan det relaterer til den overordnede sammenhæng i teksten. Dette opnås bl.a. ved at henvise direkte til det, man har indsat.

For en grafik kan det f.eks. være: "Som det fremgår af grafen i figur x, viser dataene en tydelig tendens mod...".

For et citat kan det f.eks. være: "Som Herbert Andersen udtrykker det, understreges vigtigheden af...".

Ved at inkludere sådanne forklaringer og referencer sikrer man, at læseren får den nødvendige kontekst for at forstå, hvordan materialet bidrager til ens argumentation.

===Anvendelse af Kunstig Intelligens (AI) i opgaver===
I de gymnasiale uddannelser er der forskel på hvordan AI anvendes i undervisningen i de forskellige fag, og der er forskellige regler for hvordan man må anvende det, også i forbindelse med eksamen. Her skal man følge de anvisninger læreren giver, og man skal forholde sig til det der står i ministeriets hjælpemiddeloversigt<ref>[https://uvm.dk/media/iuppxvjr/260223-hjaelpemiddeloversigt-til-gymnasiale-proever.pdf Hjælpemiddel oversigt]</ref>.

Generelt for de projektorienterede fag, hvor der skal afleveres en skriftlig rapport gælder, at man IKKE må anvende den kunstige intelligens til at udforme teksten med. Man skal altså selv skrive rapporten. Man må heller ikke lade den kunstige intelligens udforme produkter, der indgår i eksamensprojektet.

Det er normalt tilladt at anvende AI til research omkring det man arbejder med, og som sparringspartner i forbindelse med ideudviklingen.

Når man anvender AI, så skal man kildehenvise på lige fod med andre kilder. Der er forskel på hvordan man kan kildehenvise til de forskellige modeller. Hvis man anvender ChatGPT, så har den normalt en delings-funktion (Share), hvor man kan få et link til hele den dialog man har haft med ChatGPT. Det kunne fx være et link som dette til [https://chatgpt.com/share/69b8efb2-e23c-8006-8a0a-cfc81a6de085 Dialog om udformning af et løbelys på Arduino]. Når man anvender [[Word Kildeliste]], så kunne en kildehenvisning komme til at se ud som følger:<br /> [[image:kildehenvis_chatgpt.png|Kildehenvisning til ChatGPT|400px]]<br />''Kildehenvisning til ChatGPT''

===Plagiat===
I en skolesammenhæng defineres plagiat som brugen af andres arbejde, præsenteret som ens eget<ref>[https://library.au.dk/studerende/plagiering Århus universitets behandling af plagiat]</ref>. Dette inkluderer også brugen af dele af ens eget tidligere arbejde fra en tidligere afleveret opgave, selvom det kan blive betragtet som plagiat.

Konsekvenserne af plagiat er beskrevet i skolens [https://ucholstebro.dk/wp-content/uploads/2023/08/Studie-ordensregler-2023-2024-UCH-Gym28.docx studie- og ordensreglement].

At undgå plagiat er tæt forbundet med korrekt behandling af ens opgave. Det er åbenlyst, at direkte kopiering af tekst uden korrekt citatmarkering udgør plagiat, medmindre det behandles som et citat. Selvom man omskriver teksten (parafraserer), kan dette stadig udgøre en form for plagiat, selvom det kan være vanskeligere at påvise.

Den korrekte tilgang til at skrive en opgave indebærer at læse og forstå flere forskellige kilder for at opnå et dybtgående overblik over emnet. Når man har opnået dette overblik, lægger man sine kilder væk og skriver ens egen, selvstændige tekst. Det er afgørende at anvende oplysninger fra kilderne og korrekt kildehenvisning til de forskellige kilder, der er anvendt til at undersøge emnet.

På samme måde, når det kommer til billeder, bør man indsamle materiale fra forskellige kilder og sammensætte billedet til ens eget produkt. Det er vigtigt at kildehenvise til de steder, hvor man har taget elementer fra andres værker (billeder).

==Anvendelse af andres værker i skoleprodukter==
I flere fag er det almindeligt at anvende dele af andres arbejde, primært tekst, kode, billeder, lyd og video, for at sammensætte ens eget produkt. Dette kræver blot korrekt kildehenvisning.

Det vil blive anset som plagiat, hvis man bruger en andens produkt uden tilstrækkelige ændringer og præsenterer det som sit eget, selvom der er en kildehenvisning til produktet.

Det er tilladt at tage andres produkter og inkorporere dem i ens eget produkt, så længe der tilføjes og modificeres, så man kan tale om en nyfortolkning eller nyskabelse af produktet.

===Produkter der ikke offentliggøres===

Så længe man ikke offentliggør sine produkter, så er der ikke problemer med copyright, heller ikke selvom produktet afleveres på platforme som Lectio, da det er en lukket platform. Man kan også anvende fx [[Youtube]], hvis man lægger tingene skjult, da det så ikke bliver offentligt tilgængeligt.

Brug af tredjepartsindhold på platforme som [[Youtube]] kan også være problematisk, da der stadig er risiko for, at indholdet bliver opdaget og fjernet af automatiserede systemer eller af rettighedshavere, hvis der er krænkelser af ophavsretten.

Man skal stadig kildehenvise til hvor man har hentet andres produkter ind i sit eget produkt. Denne kildehenvisning vil normalt ikke indgå i selve produktet, men skal i stedet gøres i den dokumentation man laver til sit produkt.

Undlader man at kildehenvise til de ting man anvender vil det betragtes som plagiat. Det gælder også selvom man anvender dele der ikke er omfattet af copyright: Creative Common, open source, free use osv. Man skal under alle omstændigheder kildehenvise.

===Produkter der offentliggøres===
Ja, selv hvis man offentliggør sit produkt, f.eks. på en hjemmeside eller sociale medier, er det stadig nødvendigt at kildehenvise på samme måde som hvis man ikke offentliggør det, for at undgå at begå plagiat.

Ud over dette er det også vigtigt at sikre sig, at man ikke bryder copyright-lovgivning eller overtræder andre regler, såsom GDPR eller persondataloven.

Den mest sikre måde at undgå disse problemer på er at producere alt indhold fra bunden af. Hvis man ønsker at anvende andres materiale, skal man sikre sig, at man gør det lovligt, enten ved at anvende materiale, som man har rettigheder til, eller ved at indhente tilladelse fra rettighedshaveren.

===At optræde som en eksisterende afsender===

Hvis man laver et produkt, der ikke skal offentliggøres, kan man godt anvende logoer og andre elementer for at få det til at ligne en eksisterende afsender, som f.eks. Sundhedsstyrelsen, så længe det er inden for lovens rammer og ikke bruges til at vildlede eller skabe forvirring.

Dog, hvis man planlægger at offentliggøre produktet, f.eks. på en hjemmeside, skal man være ekstra opmærksom på ikke at krænke afsenderens copyright ved at bruge deres logo uden tilladelse. Derudover skal man også sikre sig, at ens produkt ikke kan forveksles med eller opfattes som en del af den eksisterende afsender, da dette kan føre til misforståelser eller retlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at respektere rettighederne og sikre en klar adskillelse mellem ens eget produkt og den eksisterende afsender.

Det vil i skoleopgaver være en god ide at anvende en disclaimer, der kort men tydeligt angiver at det produkt der er fremstillet er en del af en skoleopgave, og ikke er et rigtigt produkt. På hjemmesider vil det være relevant at indsætte disclaimeren på alle undersider, fx i et sidehoved eller en footer.

==Håndtering af persondataloven og GDPR==
Persondataloven<ref>[https://danskelove.dk/persondataloven Danske Loves afsnit om persondataloven]</ref> fastlægger retningslinjer for håndtering af billeder og video, hvor personer kan genkendes. Ifølge loven skal man indhente tilladelse fra de personer, der optræder i materialet, hvis man ønsker at offentliggøre produktet.

GDPR<ref>[https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne Datatilsynets regelside omkring GDPR]</ref> er en forordning, der bygger videre på principperne i persondataloven og omhandler al data, der indsamles om personer. Dette omfatter ikke kun offentliggørelse af produkter og data, men også hvordan man behandler disse data, f.eks. ved hjælp af spørgeskemaer. GDPR lægger særlig vægt på, at data behandles sikkert for at forhindre lækager, og at indsamlede data slettes, når de ikke længere er nødvendige.

===Produkter der ikke offentliggøres===
Ifølge persondataloven behøver man ikke at indhente samtykke til at anvende billeder og videoer af andre personer, så længe man ikke offentliggør produkterne, og man behandler materialet på en sober måde.

Men når det kommer til GDPR, skal man følge reglerne for behandling af personoplysninger, uanset om man offentliggør produkterne eller ej<ref>[https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/vejledning/gdpr-univers-for-smaa-virksomheder/grundlaeggende-om-gdpr Datatilsynets grundlæggende forklaring af GDPR]</ref>. Dette indebærer at sikre, at oplysningerne opbevares sikkert for at forhindre uautoriseret adgang, og at man sletter oplysningerne, når de ikke længere er nødvendige. Disse regler er vigtige for at beskytte persondata og sikre, at man overholder lovgivningen.

===Produkter der offentliggøres===
Når det drejer sig om personoplysninger, såsom billeder af personer eller indsamlede oplysninger, selv hvis de er anonymiserede, kræver det samtykke fra de involverede personer til at anvende materialet.

Dette samtykke skal gives specifikt til den konkrete anvendelse af billeder og andre oplysninger. Selvom man har fået samtykke til en bestemt anvendelse, må man ikke bruge billeder eller oplysninger i en anden sammenhæng uden at indhente samtykke igen. Det er vigtigt at respektere personers ret til kontrol over deres egne personoplysninger og at sikre, at man overholder lovgivningen om beskyttelse af persondata.

==Referencer==
<references />

{{template:word2013-indhold}}

2025-11-02T14:34:48Z

Bar: /* Form-Tagget */

Når man opbygger en hjemmeside lokalt på sin computer, så kan man ikke få en database til at fungere rigtigt med SQL-sætninger, men man kan dog lave og teste en del af de trin der skal til for at kunne vise at databasen ville fungere, hvis hjemmesiden blev lagt op på en server med adgang til en database.

Hjemmesiden ligger i præsentationslaget af tre-lags-arkitekturen<ref>[https://sites.google.com/vestfynedu.dk/informatikdbg/konstruktion-af-it-systemer/software-arkitektur Informatik bog] ved google sites</ref> <ref>[https://informatikbeux.systime.dk/?id=1158 systimes Informatik B EUX] omtale af Trelags-arkitektur</ref>, og det kan testes ved at sende indholdet til en server, som udgør logiklaget.

Hvis man så har testet sin database med [[Database med onecompiler|onecompiler]], på de felter man kan sende fra præsentationslaget, så vil man have en god ide om at der er en sammenhæng ned til datalaget.

==Form-Tagget==
Når man skal sende noget fra en hjemmeside til en database, så anvender man HTML-koden et [[Form-Tag]], der indeholder forskellige HTML-Tags som [[input-Tag]], [[select-Tag]] og [[textarea-Tag]], der kan sende information fra præsentationslaget (HTML-hjemmeside) til logiklaget (server med fx PHP-kode).

Et simpelt eksempel på en HTML-Form kunne være følgende:
<pre>
<!DOCTYPE html>
<html>
<body>
<h2>HTML Forms</h2>

<form action="https://www.holstebro-htx.dk/elev-sites/services/form_display.php" method="post">
<label for="myname">First name:</label><br>
<input type="text" id="myname" name="myname" value=""><br>
<label for="lname">Last name:</label><br>
<input type="text" id="lname" name="lname" value=""><br>
<label for="numb">Tal-værdi:</label><br>
<input type="number" id="numb" name="numb" value=""><br><br>
<input type="submit" value="Submit">
</form>
<p>Når der klikkes på "Submit", så sendes data til www.holstebro-htx.dk </p>
</body>
</html>
</pre>

Denne kode vil give følgende visning:<br />
[[image:HTML-form-eksempel.png|400px|Eksempel på en HTML-form]]

==Visningen ved submit==
Når man klikker på den knap der hedder Submit, så vil indholdet af formen blive sendt til en PHP-fil der ligger ved www.holstebro-htx.dk, som trækker de felter der er sendt fra formen ud og viser dem på følgende måde:<br />
[[image:HTML-form-resultat.png|500px|Resultatet der vises fra en HTML-form]]

Eksemplet er lavet med inspiration fra https://www.w3schools.com/html/tryit.asp?filename=tryhtml_form_submit
<ref>[https://www.w3schools.com/html/tryit.asp?filename=tryhtml_form_submit w3schools tryit editor] til at afprøve HTML-form submit</ref>

==Forklaring til koden==
Submit-knappen det trykkes på er defineret som input type="submit". Den gør at formularen sendes.

I form-tagget er det action="https://www.holstebro-htx.dk/elev-sites/services/form_display.php" og method="post" der bestemmer hvor indholdet sendes hen (en PHP-fil der ligger placeret på www.holstebro-htx.dk) og at det sendes med kodningen "post".

Indholdet der sendes er bestemt af de 3 inputs, hvor 2 er type="text" og den sidste er type="number", altså tekst og tal.

Visningen når der er klikket submit er så opbygget i PHP-fil, som serveren kan fortolke, og giver det der er vist.

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

Database henvendelse fra en Form

2025-11-02T14:33:37Z

Bar: /* Form-Tagget */

Når man opbygger en hjemmeside lokalt på sin computer, så kan man ikke få en database til at fungere rigtigt med SQL-sætninger, men man kan dog lave og teste en del af de trin der skal til for at kunne vise at databasen ville fungere, hvis hjemmesiden blev lagt op på en server med adgang til en database.

Hjemmesiden ligger i præsentationslaget af tre-lags-arkitekturen<ref>[https://sites.google.com/vestfynedu.dk/informatikdbg/konstruktion-af-it-systemer/software-arkitektur Informatik bog] ved google sites</ref> <ref>[https://informatikbeux.systime.dk/?id=1158 systimes Informatik B EUX] omtale af Trelags-arkitektur</ref>, og det kan testes ved at sende indholdet til en server, som udgør logiklaget.

Hvis man så har testet sin database med [[Database med onecompiler|onecompiler]], på de felter man kan sende fra præsentationslaget, så vil man have en god ide om at der er en sammenhæng ned til datalaget.

==Form-Tagget==
Når man skal sende noget fra en hjemmeside til en database, så anvender man HTML-koden et [[Form-Tag]], der indeholder forskellige HTML-Tags som [[input-Tag]], [[select-Tag]] og [[textarea-Tag]], der kan sende information fra præsentationslaget (HTML-hjemmeside) til logiklaget (server med fx PHP-kode).

Et simpelt eksempel på en HTML-Form kunne være følgende:
<pre>
<!DOCTYPE html>
<html>
<body>
<h2>HTML Forms</h2>

<form action="https://www.holstebro-htx.dk/elev-sites/services/form_display.php" method="post">
<label for="myname">First name:</label><br>
<input type="text" id="myname" name="myname" value=""><br>
<label for="lname">Last name:</label><br>
<input type="text" id="lname" name="lname" value=""><br>
<label for="numb">Tal-værdi:</label><br>
<input type="number" id="numb" name="numb" value=""><br><br>
<input type="submit" value="Submit">
</form>
<p>Når der klikkes på "Submit", så sendes data til www.holstebro-htx.dk </p>
</body>
</html>
</pre>

Denne kode vil give følgende visning:<br />
[[image:HTML-form-eksempel.png|400px|Eksempel på en HTML-form]]

Når man klikker på den knap der hedder Submit, så vil indholdet af formen blive sendt til en PHP-fil der ligger ved www.holstebro-htx.dk, som trækker de felter der er sendt fra formen ud og viser dem på følgende måde:<br />
[[image:HTML-form-resultat.png|500px|Resultatet der vises fra en HTML-form]]

Eksemplet er lavet med inspiration fra https://www.w3schools.com/html/tryit.asp?filename=tryhtml_form_submit
<ref>[https://www.w3schools.com/html/tryit.asp?filename=tryhtml_form_submit w3schools tryit editor] til at afprøve HTML-form submit</ref>

==Forklaring til koden==
Submit-knappen det trykkes på er defineret som input type="submit". Den gør at formularen sendes.

I form-tagget er det action="https://www.holstebro-htx.dk/elev-sites/services/form_display.php" og method="post" der bestemmer hvor indholdet sendes hen (en PHP-fil der ligger placeret på www.holstebro-htx.dk) og at det sendes med kodningen "post".

Indholdet der sendes er bestemt af de 3 inputs, hvor 2 er type="text" og den sidste er type="number", altså tekst og tal.

Visningen når der er klikket submit er så opbygget i PHP-fil, som serveren kan fortolke, og giver det der er vist.

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

Fil:HTML-form-resultat.png

2025-11-02T14:22:53Z

Bar:

2025-11-02T11:16:12Z

Bar:

Database Visning

2025-11-02T10:56:10Z

Bar:

Når man laver sin hjemmeside lokalt, så har man ikke har adgang til en database, og det kan derfor være svært at lave et udtræk fra en database, som fungerer.

Hvis formålet er vise hvordan et udtræk kan se ud på en side, så kan man tage det man har fået lavet i [https://onecompiler.com/mysql/443d48vsy onecompiler.com], og omforme den visning til hvordan det kunne se ud på ens side <ref>[https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com] har et afsnit med MySQL-sproget, som kan sætte en database op, lægge data i og trække dem ud igen</ref>.

Fra eksemplet her har man følgende output der kunne give mening at omforme:
<pre>
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+
| Kundenr | Navn | Adresse | Bynavn | Email | AntalFakturaer |
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+
| 1 | Mette Hansen | Nørregade 12 | Aarhus C | mette.hansen@email.dk | 2 |
| 2 | Peter Sørensen | Østerbrogade 44 | København Ø | peter.s@email.dk | 1 |
| 3 | Line Jensen | Algade 3 | Aalborg | line.j@email.dk | 1 |
| 4 | Jonas Nielsen | Klaregade 5 | Odense C | jonas.n@email.dk | 0 |
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+

+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
| Fakturanr | Dato | Kunde | Email | TotalBeløb |
+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
| 1 | 2025-10-25 00:00:00 | Mette Hansen | mette.hansen@email.dk | 8199.90 |
| 2 | 2025-10-26 00:00:00 | Peter Sørensen | peter.s@email.dk | 2697.00 |
| 3 | 2025-10-28 00:00:00 | Mette Hansen | mette.hansen@email.dk | 699.00 |
| 4 | 2025-10-29 00:00:00 | Line Jensen | line.j@email.dk | 8298.90 |
+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
</pre>

Ud fra dette kan man vise hvordan outputtet kan anvendes inde i hjemmesiden.

Det kunne fx sættes op med følgende udseende:<br />
[[image:faktura-table-view.png|800px|Eksempel på tabel med faktura oversigt]]

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

Database med onecompiler

2025-11-02T10:55:31Z

Bar:

For at lære hvordan en database fungerer kan man anvende [https://onecompiler.com/mysql onecompiler]<ref>[https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com] </ref>

https://onecompiler.com/mysql/443d48vsy

har et afsnit med MySQL-sproget, som kan sætte en database op, lægge data i og trække dem ud igen
==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

Database Visning

2025-11-02T07:38:51Z

Bar:

Når man laver sin hjemmeside lokalt, så har man ikke har adgang til en database, og det kan derfor være svært at lave et udtræk fra en database, som fungerer.

Hvis formålet er vise hvordan et udtræk kan se ud på en side, så kan man tage det man har fået lavet i [https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com], og omforme den visning til hvordan det kunne se ud på ens side <ref>[https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com] har et afsnit med MySQL-sproget, som kan sætte en database op, lægge data i og trække dem ud igen</ref>.

Fra eksemplet her har man følgende output der kunne give mening at omforme:
<pre>
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+
| Kundenr | Navn | Adresse | Bynavn | Email | AntalFakturaer |
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+
| 1 | Mette Hansen | Nørregade 12 | Aarhus C | mette.hansen@email.dk | 2 |
| 2 | Peter Sørensen | Østerbrogade 44 | København Ø | peter.s@email.dk | 1 |
| 3 | Line Jensen | Algade 3 | Aalborg | line.j@email.dk | 1 |
| 4 | Jonas Nielsen | Klaregade 5 | Odense C | jonas.n@email.dk | 0 |
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+

+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
| Fakturanr | Dato | Kunde | Email | TotalBeløb |
+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
| 1 | 2025-10-25 00:00:00 | Mette Hansen | mette.hansen@email.dk | 8199.90 |
| 2 | 2025-10-26 00:00:00 | Peter Sørensen | peter.s@email.dk | 2697.00 |
| 3 | 2025-10-28 00:00:00 | Mette Hansen | mette.hansen@email.dk | 699.00 |
| 4 | 2025-10-29 00:00:00 | Line Jensen | line.j@email.dk | 8298.90 |
+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
</pre>

Ud fra dette kan man vise hvordan outputtet kan anvendes inde i hjemmesiden.

Det kunne fx sættes op med følgende udseende:<br />
[[image:faktura-table-view.png|800px|Eksempel på tabel med faktura oversigt]]

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

Database Visning

2025-11-02T07:38:33Z

Bar:

Når man laver sin hjemmeside lokalt, så har man ikke har adgang til en database, og det kan derfor være svært at lave et udtræk fra en database, som fungerer.

Hvis formålet er vise hvordan et udtræk kan se ud på en side, så kan man tage det man har fået lavet i [https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com], og omforme den visning til hvordan det kunne se ud på ens side <ref>[https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com] har et afsnit med MySQL-sproget, som kan sætte en database op, lægge data i og trække dem ud igen</ref>.

Fra eksemplet her har man følgende output der kunne give mening at omforme:
<pre>
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+
| Kundenr | Navn | Adresse | Bynavn | Email | AntalFakturaer |
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+
| 1 | Mette Hansen | Nørregade 12 | Aarhus C | mette.hansen@email.dk | 2 |
| 2 | Peter Sørensen | Østerbrogade 44 | København Ø | peter.s@email.dk | 1 |
| 3 | Line Jensen | Algade 3 | Aalborg | line.j@email.dk | 1 |
| 4 | Jonas Nielsen | Klaregade 5 | Odense C | jonas.n@email.dk | 0 |
+---------+-----------------+------------------+---------------+-----------------------+----------------+

+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
| Fakturanr | Dato | Kunde | Email | TotalBeløb |
+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
| 1 | 2025-10-25 00:00:00 | Mette Hansen | mette.hansen@email.dk | 8199.90 |
| 2 | 2025-10-26 00:00:00 | Peter Sørensen | peter.s@email.dk | 2697.00 |
| 3 | 2025-10-28 00:00:00 | Mette Hansen | mette.hansen@email.dk | 699.00 |
| 4 | 2025-10-29 00:00:00 | Line Jensen | line.j@email.dk | 8298.90 |
+-----------+---------------------+-----------------+-----------------------+-------------+
</pre>

Ud fra dette kan man vise hvordan outputtet kan anvendes inde i hjemmesiden.

Det kunne fx sættes op med følgende udseende:<br />
[[image:faktura-table-view.png|600px|Eksempel på tabel med faktura oversigt]]

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

2025-11-01T17:05:57Z

Bar:

Database Tabel struktur diagram

2025-11-01T17:05:43Z

Bar:

Hvis man gerne vil have et overblik over sin database - hvilke data der kan lagres og hvilke relationer der er mellem tabellerne, så kan man anvende [https://dbdiagram.io/ dbdiagram.io] til at få tegnet det op automatisk <ref>[https://dbdiagram.io/ dbdiagram.io] kan optegne Tabel-struktur diagrammer ud fra sit eget sprog, men også ud fra MySQL</ref>.

==Eksempel==

For at vise hvad sitet kan er der her taget et eksempel fra [https://onecompiler.com/mysql/443d48vsy onecompiler.com/mysql], hvor man tager CREATE sætningerne:
<pre>
-- create
CREATE TABLE Byer (
Postnr INTEGER PRIMARY KEY,
Bynavn text NOT NULL
);

CREATE TABLE Kunde (
Kundenr INTEGER PRIMARY KEY AUTO_INCREMENT,
Navn TEXT NOT NULL,
Adresse TEXT NOT NULL,
Postnr INTEGER NOT NULL,
Email Varchar(64),
Password Varchar(32),
FOREIGN KEY (Postnr) REFERENCES Byer(Postnr)
);

CREATE TABLE Faktura (
Fakturanr INTEGER PRIMARY KEY AUTO_INCREMENT,
Kundenr INTEGER NOT NULL,
Dato TIMESTAMP NOT NULL DEFAULT CURRENT_TIMESTAMP,
FOREIGN KEY (Kundenr) REFERENCES Kunde(Kundenr)
);

CREATE TABLE Vare (
Varenr INTEGER PRIMARY KEY AUTO_INCREMENT,
Varenavn text NOT NULL,
Beskrivelse text NOT NULL,
Pris decimal(10,2)
);

CREATE TABLE Varelinje (
ID INTEGER PRIMARY KEY AUTO_INCREMENT,
Fakturanr INTEGER NOT NULL,
Varenr INTEGER NOT NULL,
Antal INTEGER NOT NULL,
FOREIGN KEY (Fakturanr) REFERENCES Faktura(Fakturanr),
FOREIGN KEY (Varenr) REFERENCES Vare(Varenr)
);
</pre>

===Insættelse af data===
Man tager en kopi af Create-sætningerne og inde på [https://dbdiagram.io/home dbdiagram.io] vælger man Create your Diagram, og herinde sletter man alt den foreslåede tekst, inden man vælger Import From MySQL. Her kan man sætte sine CREATE-sætninger ind og klikke Submit.

Tabellerne kommer til at stå lidt rodet, men ved at trække rundt på dem og få vist alle relationer, så kan man få et fornuftigt billede af sin database, som vist her:

[[image:dbdiagram-io-relationer.png|600px|Tabel-struktur-diagram lavet på dbdiagram.io]]

===Video===

Hvis man skal have lidt mere hjælp til sætte data ind i dbdiagram.io, så er der en videoinstruktion her:

(2:44)

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

Skabelon:Database

2025-11-01T16:45:24Z

Bar:

{| class="oversigt"
|-
<th colspan="2"> Database</th>
|-
|id="emne"| [[Database]] || [[Database E-R diagram|E-R diagram]] - [[Database henvendelse fra en Form|henvendelse fra en Form]] - [[Database med onecompiler|Database med onecompiler]] - [[Database Normalisering|Normalisering]] - [[Database Relationer|Relationer]] - [[Database Tabel struktur diagram|Tabel struktur diagram]] - [[Database Visning|Database Visning]]
|}

Database Visning

2025-11-01T16:33:42Z

Bar: /* Referencer */

<ref>[https://onecompiler.com/mysql onecompiler.com] har et afsnit med MySQL-sproget, som kan sætte en database op, lægge data i og trække dem ud igen</ref>

==Referencer==
<references />
{{Database}}
[[Kategori:Database]]

2025-11-01T16:32:58Z

Bar: /* Referencer */